Jeg er traumejæger. Det vil sige, at jeg er optaget af at reducere ophobet stress i menneskekroppen i forlængelse af diverse overvældende hændelser gennem livet. Se mere om kriser og traumer her.

Mit primære og meget effektive værktøj er Trauma Energy – Treatment (TE-T), hvor jeg så inddrager alle de øvrige traumeuddannelse, som jeg har tilegnet mig som en bund.

Trauma Energy – Treatment inddrager viden og værktøjer fra den energetiske og neurologiske viden, hvilket har vist sig at være særligt effektfuldt.

I TE-T behandling kombinerer jeg en række energetiske og neurologiske teknikker med min egen erfaring og mange  traumeuddannelser. Blandt andet bruger jeg muskeltestning, emotionel stressfrigørelse og øjenøvelser for at skabe dybere adgang til kroppens hukommelse og stressrespons.

    1. Kinesiologisk testning, som er en muskeltest, der bruges til at teste kroppens reaktioner på belastninger og gamle traumatiske hændelser. Via kinesiologien finder jeg meget hurtig oprindelsen til det stress / ubehag, du oplever.
    2. Emotionel stress frigørelse, hvor jeg holder dig på to pandepunkter, som kinesiologien også har vist er stressafladende.
    3. Sænkning af dit hjernebølge niveau til alfa bølger via en øjenøvelse. Denne metode er kendt fra hypnoseterapi, og du er fuldt til stede og i kontakt med mig, selv om dit hjernebølge niveau sænkes lidt. Dette lille greb gør det langt lettere at komme i dialog med dine indre tilstande (som jo også registrerer, husker og gemmer overvældende hændelser og gammel stress), herunder den kropslige hukommelse og din mere ubevidste del af din hukommelse.

Behandlingen foregår på en briks; for at du kan være mest muligt afslappet og for at jeg kan få den bedste arbejdsstilling.

Denne behandlingstilgang er særdeles effektiv, se cases her.

——

Klientudtalelser:

I 2015 blev jeg påkørt af en bil, et møde der efterlod mig med en langtidssygemelding, en opgivet PhD, og et hav af fysiske og kognitive problemstillinger (piskesmæld og langvarige følgevirkninger efter hjernerystelse (PCS)), der fik fagfolk til at stille spørgsmålstegn, hvorvidt jeg kunne vende tilbage fuld tid på arbejdsmarkedet.

På briksen får jeg hjælp af Tina til at vende tilbage til den fysiske alder og situation, hvor sårbarheden opstod.

Holy moly – når hvor jeg lander i det øjeblik, hvor den originale spænding opstod – der hvor det skete. Jeg mærker, hvordan min krop langsomt stivner, og musklerne spænder op. Det er kroppen, der gennemlever et traume, og i det øjeblik har min alderstilsvarende bevidsthed ingen svar eller strategier.

Men jeg er jo heldigvis ikke alene i oplevelsen. Tina er der, og hun hjælper mig til at sætte ord på, hvad der sker samt følelser og/eller tanker, der knytter sig til hændelsen. Og med hendes guidance begynder helingsprocessen med at møde det barn/bevidsthed, og få det til at forstå, at denne hændelse er overstået. At vi klarede den og kom videre, og de kropsspændinger (og følelser), der opstod denne dag, nu kan give slip. Og pludselig giver kroppen slip, og jeg overraskes hver gang, hvor meget min krop kan ryste og spasme på den briks.”

Klient starter hos mig i august 2020 og starter i et fuldtidsjob januar 2021 efter at have været arbejdsmæssigt begrænset i fem år i forlængelse af hændelsen.

——————-

”Jeg ville ikke have været disse behandlinger foruden, på trods af at det har været megahårdt for min krop og mit hoved, og det har kostet nogle eftermiddage på sofaen efter behandlingerne.

Men at komme tilbage til Tina efter en behandling, og hun tester mig og armen bare er stærk og ikke til at få ned, er bare det hele værd. Det har været en lærerig og spændende proces at være igennem, og jeg vil uden tvivl anbefale det til andre. Store som små.”

———————

”Den forskel som Tinas behandling gjorde var, at jeg oplevede, at jeg kunne mærke og se på  den smerte, jeg havde inde i mig og alligevel føle mig tryg. Det var som en bølge, hvor der på kort tid var en intens tristhed og kort tid efter en ro og fred, hvilket var helt utroligt.

Det gjorde, at jeg vidste at der er håb, og at jeg kan øve mig at se på det, der stadigvæk gør ondt uden at blive helt overvældet af det.”