#2 Søvn

Kvinde, 45 år, som henvender sig i forlængelse af en sygemelding på 9 måneder for stress og overbelastningsreaktioner. Hun oplevede, at hun ikke kunne komme af med de sidste symptomer, som særligt var hjertebanken at blive skræmt ved høje lyde og dårlig søvn.

Vi lavede to behandlinger på et arbejdsliv, der havde været fyldt af stort pres og belastninger over en 10-årig periode.

I forlængelse af det fortæller hun, at hun har fået mere ro på, at hun har mere energi, bedre humør og er gladere – men at søvnen mangler, da hun vågner meget let ved selv små lyde (fx fugle på taget) i sin kolonihave.

Vi tuner hende og hendes krop ind på det at blive ”forskrækket af en lyd”, og via en alderstestning finder vi ud af, at der er en kobling mellem denne reaktion og alderen 34 år. Under behandlingen kommer det frem, at det drejer sig om en kobling med det, at hun på det tidspunkt havde en helt utilregnelig chef, og at hendes krop stivnede fuldstændigt, når hun hørte chefens skridt på vej hen mod hendes lille kontor – som i øvrigt var på størrelse med hendes soveværelse i kolonihaven.

Efter denne behandling skriver klienten i en mail til mig:

”Jeg lovede at skrive tilbage og fortælle hvordan det går. Det går godt og jeg sover mere roligt, så jeg behøver ikke en sidste tid.
Tak for de gange jeg har været hos dig, og hjælpen jeg har fået, det har betydet meget.”