Referencer

Det siger tidligere klienter:

Kære Tina

Tænker så tit på, at jeg ikke ved, hvordan mit liv ville have set ud i dag, hvis ikke jeg havde været så heldig at blive henvist til dig. De EMDR-sessioner er noget af det mest transformerende, jeg nogensinde har oplevet og har hjulpet mig til så meget ro og indsigt i noget, jeg førhen knap nok anede. Det kan jeg ikke takke dig nok for.

Hej Tina,

Jeg vil gerne takke dig, fordi du med så stor tålmodighed og indfølelse, har hjulpet mig med at forstå baggrunde for min angst, og har givet mig redskaber til at bearbejde den. Uden din hjælp ville jeg stadig være i et sort hul. Nu føler jeg, at min hverdag normaliseres, og at jeg kan vinde over angsten.

Siden jeg var hos dig i mandags, har jeg svævet på en lyserød sky. Min “krokodille” sover sødt, og mit garnnøgle er forvandlet til løse trævler.
Fremtiden ser lys ud. Jeg glæder mig til vi ses igen.

Hej Tina

Der er hele tiden fuld opbakning og mange rosende ord for mit arbejde. Jeg har fundet alle mine kreative sider frem igen, og jeg glæder mig hver dag til at skulle på arbejde. Jeg kan mærke, at jeg er ved at finde mig selv frem igen, selvom jeg troede, det aldrig skulle lykkes. Jeg er blevet rigtig god til at sige fra i det private, men kæmper stadig med at sige fra, når det gælder arbejde!!

Jeg vil godt takke dig for alt den hjælp, jeg fik hos dig. Du er utrolig nem at snakke med, og du fik virkelig åbnet mine øjne. Jeg føler, jeg er nået langt mht. mit dårlige selvværd. Jeg fortæller ofte mig selv, at jeg er god nok og tror på det nu. Jeg ved, hvad jeg kan og det hjælper selvfølgelig, at jeg mærker stor respekt omkring min person på mit nye arbejde. Alt i alt går det stille og roligt fremad med lidt store huller på vejen indimellem.

Kære Tina.

Jeg vil gerne sige dig rigtig mange tak for din støtte, din sparring, hjælp og guidning til, at jeg er på vej tilbage til en bedre balance i mit liv.
Din støtte, din lydhørhed, din feedback på mine reaktioner og din personlighed.

Det er en optur at være til behandling hos dig med den måde du ”tegner og fortæller” på, som virkelig giver mening for mig, og jeg kan selv mærke fremskridt og resultater i både min mentale tilstand og sind, min måde at tænke på og den blå himmel der skinner igen i mit indre.

Stor tak for at du er medvirkende til at solen skinner i mit sind igen.

Kære Tina.

Du har betydet SÅ meget for, hvor godt jeg har det i dag!

Jeg har nu fundet mig en kæreste. Det har været prikken over i’et ift. den udviklingsproces, du så sindssygt dygtigt har ført mig igennem, og som jeg nyder godt af HVER dag! Jeg er blevet så meget klogere på mig selv mht. erkendelser og accept af mine svagheder, styrker og opvækstvilkår og har fundet en ubeskrivelig ‘grounding’,  hvor jeg ikke mere har en søgning efter noget, jeg ikke ved, hvad er.

Så Tina, Tak er kun et fattigt ord!…

Referencer