#3 Jalousi
Mand, 44 år, som henvender sig fordi han har ekstreme jalousi anfald, når hans kone skal ud i byen.
I den indledende samtale fortæller han, at hans kone 11 år tidligere havde en lille affære, men at hun siden hen var forpligtet sig i forholdet. Med hans kloge hoved stoler han på hans kone – men hans krop og følelser er ikke enig… Han skammer sig over sine uforståelige reaktioner, og han har aldrig fortalt andre end sin kone om dem – før nu.
Jeg var sikker på, at vi skulle stress aflade utroskabsaffæren for 11 år siden, men da vi lavede en alderstestning, viste det sig, at der var en kobling på ”det at frygte at blive forladt” allerede som 19-årig. I denne alder, har klienten en kort kærlighedsforhold til en anden kvinde, som brænder ham af, og han møder sin nuværende kone.
Vi stressaflader hændelserne og de tilknyttede følelser og konklusioner fra da han var 19 år, og vi laver et positivt fremtidsscenarie, hvor hans kone tager i byen – og kommer hjem igen, og hvor han kan nyde, at hun er ude, og at han er alene hjemme.
Som det sidste beder jeg ham at sørge for, at hans kone har været en tur i byen, inden vi mødes næste gang, så klienten får muligheden for at gøre sig erfaringer med, at han nu kan forholde sig anderledes, da vi jo har afladet den gamle stress.
Næste gang kommer han og fortæller, at hans kone har været en tur i byen. Det gik rigtig fint for ham og ”vi var begge to lidt chokket over, at jeg ikke led denne gang”.
Han var ikke reserveret over for hende, da hun kom hjem kl. 2 om natten, hvad han ellers ville have været. Han tænker ikke over, at hun skal ud igen om 1½ måned, hvad han ellers allerede ville have gjort. Han har siddet med sin kones telefon i hånden uden at det gibbede i ham (gammel stress). Nu skal hans kone lige vænne sig til, at hun ikke længere behøver at tage hensyn til ham og skåne ham, når hun skal ud. Klient udtaler: ”Det er næsten for godt til at være sandt – at alt ting er så forandret så hurtigt…”
Han havde i alt fire konsultationer.