NARM – NeuroAffektiv Relations Model
En sund udvikling mod at blive et velfungerende menneske blandt andre mennesker vanskeliggøres bl.a. af:
- Misbrugende og / eller psykisk syge forældre
- Mors eller fars – eller begges – død
- Alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelser – enten hos en eller begge forældre eller hos barnet
- Følelsesmæssige vanskeligheder hos én eller begge forældre / når forældrenes behov bliver mere påtrængende end barnets / når barnet bruges til at regulere forældrenes følelsesmæssige tilstande / når barnet bliver forælderens fortrolige
- Upassende og uafstemt kontakt med barnet
- Længerevarende adskillelse fra en eller begge forældre
- Stridigheder mellem forældrene eller andre familiemedlemmer – skilsmisse
- Forældres vanskeligheder gennem længere tid, fx arbejdsløshed, stress, depression
- Fysisk og psykisk vold, magtmisbrug og manipulering i familien
- Manipulerende forældre / forældre som insisterer på at barnet skal være på en bestemt måde / når forældrene ved, hvad der er bedst for barnet
- Når barnet får for stort ansvar for tidligt
- Når barnet vokser op med en ene-forældre, som står med ansvaret alene for at sikre sit barns eksistens
- Når barnet bliver overbeskyttet
- Når skam og skyld er en del af forældrenes opdragelsesstil
Ofte vil familien fremstå velfungerende udadtil. Meget af det oplistede ovenfor vil være foregået subtilt, på så spidsfindige måder, at det i første omgang kan være svært at opdage, at det også var en del af ens opvækst og relation til sine forældre.