Forandringer

Arbejdslivets forandringshastighed har været voldsomt stigende gennem de sidste 20 år.
Organisatoriske forandringer påvirker medarbejderne i større eller mindre omfang. Jo mere frustrerede medarbejderne bliver over forandringerne, jo mere trægt vil forandringstiltagene realisere sig.
Derfor er det en god ide, at indtænke medarbejderne, deres følelser og reaktioner i strategiovervejelserne.

Sparring – proces – coaching – foredrag
Jeg kan bistå de projektansvarlige / ledelsen i, hvordan det er muligt at forebygge og håndtere forandringsfrustration (det som mange kalder “modstand mod forandring”), bl.a. med dialog som metode.

Jeg kan være processtyrer til medarbejdermøder med op til flere hundrede deltagere.

Jeg kan tilbyde coachingsamtaler til de mellemledere, som har den daglige dialog med de berørte medarbejdere.

Jeg kan tilbyde foredrag / undervisning a 1½ – 6 timers varighed målrettet de berørte medarbejdere i forhold til, hvordan de bedst kan begå sig i et arbejdsliv, som oftere og oftere er under gennemgribende forandringer.

 

Forandringsniveauet er øget – både i bredden og i dybden I 50’erne og 60’erne kunne man næsten gå gennem et helt arbejdsliv uden de mærkbare forandringer. De fleste var i det samme job gennem hele deres arbejdsliv, og de stødte kun på forandringer som krusninger på en overflade.

I 70’erne og 80’erne blev arbejdslivet mere foranderligt, og man stødte også på nogle store omskiftninger i sit arbejdsliv. Men der var fortsat lange perioder, hvor der ikke var bølgegang, hvilket betød at man kunne slappe lidt af, selv om man var med til at holde kursen.

I 90’erne og fremad er forandringerne blevet hverdagen. Så snart man har overlevet den ene “store tur”, så varsles det næste stormvejr. Der er ikke længere perioder med roligt vand, eller også er disse perioder så korte, at man næsten ikke når at opdage, at der har været smult vande, for organismen har stadig været indstillet på overlevelse i stormvejr.

 

Forandringer