Terapi
Langt de fleste mennesker oplever på et eller flere tidspunkter i livet, at de mistrives, og at de ikke formår at håndtere deres tilværelse og arbejdsliv tilfredsstillende.
I sådanne tilfælde kan det være meningsfuldt at få bistand fra en professionel terapeut, der kan bidrage med den neutrale hjælp og sparring samt ikke mindst relevante behandlingstilgange, som det private netværk ikke kan levere.
I samtaleterapien har du mulighed for at bringe de emner på banen, der fylder og frustrerer dig. I samtalen skabes et psykologisk rum, hvor du får mulighed for at fortælle om dine særlige følelser, oplevelser og erfaringer. Du får mulighed for at forholde dig til og bearbejde dine udfordringer, se på dine udfordringer i et nyt lys, og udfordre dine vanemæssige tanker og handlinger.
Jeg modtager både klienter, der henvender sig som privatpersoner og klienter, der bliver henvist via deres arbejdsgiver eller via deres sundhedsforsikring.
Mange af mine klienter har specifikt valg mig pga. mine behandlingstilgange, hvor jeg er meget optaget af samspillet mellem tanker, følelser, krop og vores energetiske liv. Denne tilgang giver øgede muligheder for at komme frem til grundlæggende og mærkbare forandringer i forlængelse af både chok- og relations-traumer.
Jeg er særligt optaget af behandling ud fra følgende tilgange:
- SE-terapi (chok-traume behandling)
- EMDR (chok-traume behandling)
- Tankefeltterapi – TFT (chok- og relations-traume behandling)
- Min egen behandlingstilgang, som integrerer effektive “greb” inden for følelser, tanker (negative konklusioner om sig selv / andre / verden), samt vores kropslige og energetiske væren og erindringer:
I mine bestræbelser på at finde de mest effektive metoder til at forløse traumeenergi har jeg udviklet en unik og effektiv metode, der tager afsæt i psyke, krop og energi. Traumer sætter sig i kroppen, og kroppen husker. Derfor inddrager vi din krop og dit nervesystems overvældende erindringer, og når vi skal forløse traumeenergien knyttet hertil, anvender jeg med stor succes energetiske behandlingsmetoder (akupressurpunkter og kinesiologi).Se eksempler på succesfulde cases her.—-
Jeg arbejder kun sporadisk med traumebehandling, så du skal skrive en mail til mig for at få en tid. Hvis du er ny klient, skal du i mailen beskrive dine problematikker, så jeg kan vurdere, og det er noget, jeg vil være i stand til at afhjælpe dig med – forholdsvist hurtigt.